Tjekliste før du vælger interviewøvelser med fiktive gæster

Før du kigger på øvelsernes indhold, så skriv ét eller to konkrete mål ned. Det kan være, at du vil kunne åbne en samtale uden manuskript, eller at du vil holde en rolig linje, når en gæst svarer uden om. Jo mere håndgribeligt målet er, jo lettere er det at vurdere, om øvelserne passer til dig.

Jeg underviser i kameraformidling, og jeg ser ofte, at nye deltagere beskriver målet som at blive bedre til interviews. Det er for bredt til at bruge. Spørg i stedet dig selv: hvilket øjeblik i en samtale gør mig utryg? Er det første minut, tavsheden efter et kort svar, eller overgangen til næste emne?

Et godt mål handler om din egen adfærd, ikke om gæstens. Du kan ikke love dig selv, at gæsten bliver interessant, men du kan love dig selv at stille et opfølgende spørgsmål, før du går videre til næste punkt på listen.

• Formulér målet som noget, du kan gøre
• Vælg højst to mål ad gangen
• Skriv det ned, så du kan vende tilbage til det

Øvelserne bruger opdigtede gæster, og det er en fordel: ingen kommer til at lide under dine første famlende spørgsmål. Men scenarierne skal stadig føles troværdige nok til, at du bliver udfordret. Spørg, om gæsterne har forskellige temperamenter, for eksempel en, der svarer med enstavelsesord, og en, der taler i lange omveje.

Tjek også, om sværhedsgraden stiger gradvist. Som begynder har du brug for en rolig gæst i de første øvelser, så du kan øve åbne spørgsmål uden at skulle håndtere uenighed samtidig. Senere giver det mening at møde en gæst, der afbryder, eller to gæster, der er uenige.

Et scenarie bør have en tydelig ramme: hvem gæsten er, hvad samtalen skal handle om, og hvor lang tid du har. Uden en ramme ender øvelsen let som fri snak, og så er det svært at give feedback på dine valg.

• Er gæsterne forskellige i temperament?
• Stiger sværhedsgraden trin for trin?
• Har hvert scenarie en klar ramme og tidsgrænse?

Øvelser uden feedback er mest af alt gentagelse. Det, der gør forskellen, er en struktureret tilbagemelding på dine konkrete valg: hvilket spørgsmål åbnede samtalen, hvilket lukkede den, og hvornår lod du gæsten tale færdig. Spørg derfor, hvordan feedbacken gives, og hvad den tager udgangspunkt i.

Jeg foretrækker tilbagemeldinger, der peger på ét til to forhold ad gangen. Får du ti rettelser efter en øvelse, husker du ingen af dem. Få du hellere en iagttagelse som: dit andet spørgsmål gentog gæstens eget ord, og det fik hende til at uddybe.

Det er også værd at vide, om du selv skal vurdere din indsats først. Når du sætter ord på, hvad du synes gik godt, bliver du bedre til at høre feedbacken bagefter, og forskellen mellem din egen opfattelse og instruktørens bliver en brugbar læring.

• Peger feedbacken på konkrete spørgsmål og valg?
• Handler den om få forhold ad gangen?
• Får du selv lov at vurdere først?

Korte moduler er lette at starte på, men øvelser kræver, at du faktisk gennemfører dem. Regn efter, hvor mange gange om ugen du realistisk kan sætte dig ned i ro og øve, og hvor lang tid du skal bruge på at forberede dig til hvert scenarie. En øvelse på tyve minutter kan sagtens kræve en halv time forberedelse.

Mange undervurderer, hvor meget det hjælper at gentage det samme scenarie to gange. Første gang finder du ud af, hvad gæsten siger. Anden gang kan du fokusere på dine egne valg. Hvis dit program ikke levner plads til gentagelser, vil du sandsynligvis føle, at du kun skraber overfladen.

Tænk også på årstiden. Her midt på efteråret er der for mange en mere stille periode, hvor det er lettere at holde en fast aften i ugen. Det er et godt tidspunkt at gå i gang, hvis du ved, at hverdagen ellers bliver travl senere.

• Hvor mange faste øveaftener har du?
• Afsæt tid til forberedelse og gentagelse
• Vælg et tempo, du kan holde

Øvelser med fiktive scenarier gør dig mere sikker på dine egne spørgsmål og din rolle som den, der leder samtalen. De garanterer ikke, at du får arbejde foran et kamera, og ingen seriøs undervisning kan love det. Se dem som træning i et håndværk, som du kan bruge i alt fra interne optagelser til podcasts og videomøder.

Spørg dig selv, hvad du konkret vil bruge færdigheden til. Hvis du skal lede et interview til en forenings video i næste måned, er behovet et andet end hvis du blot vil føle dig mere hjemme foran kameraet. Begge dele er rimelige, men de peger mod forskellige øvelser.

Det er også sundt at forvente, at nogle øvelser går dårligt. Det er faktisk meningen. Et scenarie, hvor du kommer til at afbryde gæsten eller glemmer et opfølgende spørgsmål, giver mere læring end et, hvor alt glider, fordi du allerede kan det.

• Ingen løfter om ansættelse eller resultater
• Match øvelserne til din konkrete brug
• Forvent, at nogle øvelser går skidt

Når du har gennemgået listen, så saml dine svar i en kort opsummering. Du bør kunne sige, hvad du vil opnå, hvilke scenarier der udfordrer dig passende, hvordan du får feedback, og hvor meget tid du kan afsætte. Mangler du et svar, er det et godt sted at stille et spørgsmål til os, inden du beslutter dig.

Det kan også hjælpe at tale beslutningen igennem med en kollega eller ven, der har prøvet at stå foran et kamera. Forklar dem, hvad du vil træne, og hør, om de genkender det som det rigtige sted at starte. Ofte afslører en sådan samtale, om dit mål er for stort eller for småt.

Til sidst: du behøver ikke at være sikker. Det er nok at vide, at du har overvejet de rigtige ting, og at du kan justere undervejs, hvis første forløb viser sig at pege i en lidt anden retning end ventet.