Start med et spørgsmål, der kan bære hele samtalen
Et åbningsspørgsmål har ét job: at give gæsten lyst til at fortælle. Derfor bør det ikke kunne besvares med ja eller nej. Spørg i stedet, hvordan noget begyndte, hvad der overraskede gæsten, eller hvordan en almindelig dag ser ud. Den slags spørgsmål inviterer til en lille fortælling, og en fortælling giver dig mange tråde at trække i senere.
Skriv dit åbningsspørgsmål ned i ét enkelt udsagn, før du går i studiet. Hvis du har brug for to bisætninger for at stille det, er det for langt. Læs det højt for dig selv og lyt efter, om det lyder som noget, du ville sige til et menneske over et bord. Er svaret nej, så korter du det ned, indtil det gør.
Undgå at pakke flere spørgsmål ind i ét. Når du spørger om både baggrund, motivation og fremtidsplaner i samme åndedrag, vælger gæsten typisk det sidste og glemmer resten. Stil ét spørgsmål, vent, og lad så samtalen vise, hvad der skal følge.
- Begynd med hvordan eller hvad, sjældent med hvorfor som første ord
- Ét spørgsmål ad gangen
- Skriv det ned og læs det højt, før du optager
Lyt, så du kan høre det næste spørgsmål
Mange begynder med at lytte efter pauser, så de kan komme til med deres næste planlagte spørgsmål. Det er den hurtigste vej til en samtale, der føles som et skema. Lyt i stedet efter ord, som gæsten selv fremhæver: et ord sagt med ekstra vægt, en sætning der bliver afbrudt, eller et udtryk der dukker op to gange.
Notér de ord undervejs, helst som enkelte stikord og ikke hele sætninger. Dine noter er ikke et manuskript, men en liste over steder, hvor gæsten har åbnet en dør. Når svaret er slut, kan du vælge den dør, der passer bedst til samtalens retning og til den tid, du har.
Øv dig i at tåle stilhed. Efter et svar er der ofte en lille pause, hvor gæsten overvejer, om der er mere at sige. Hvis du fylder pausen med det samme, afbryder du netop det, der kunne have været samtalens bedste øjeblik. Tæl stille til tre, før du taler.
- Noter gæstens egne nøgleord, ikke dine egne pointer
- Vent tre sekunder efter et svar
- Se på gæsten, ikke på dit papir
Opfølgning: tre enkle greb
Det første greb er at gentage et nøgleord som spørgsmål. Siger gæsten, at forløbet var uventet krævende, kan du blot sige: krævende? Det kræver ingen forberedelse og viser, at du har hørt efter. Gæsten uddyber som regel uden yderligere hjælp.
Det andet greb er at bede om et konkret eksempel. Når et svar er generelt, spørger du: kan du fortælle om en situation, hvor det skete? Eksempler giver billeder, og billeder er lettere for seeren at følge end påstande. Det tredje greb er at bede gæsten uddybe sin egen vurdering, for eksempel: hvad fik dig til at se det sådan?
Pas på med opfølgning, der i virkeligheden er din egen mening i spørgsmålsform. Formuleringer som: er det ikke bare udtryk for, at, trækker gæsten mod dit svar. Hold opfølgningen åben og nysgerrig, så det stadig er gæstens version, der bliver fortalt.
- Gentag nøgleordet som et kort spørgsmål
- Bed om et konkret eksempel
- Spørg til gæstens egen vurdering, ikke din
Sådan øver du alene og sammen med andre
Du behøver ikke et studie for at træne. Sæt telefonen op, vælg en fiktiv gæst, for eksempel en person, der har dyrket en kolonihave i tyve år, og stil dig selv fem åbne spørgsmål. Optag svarene fra den rolle, du forestiller dig, og lyt bagefter efter, hvor dine spørgsmål blev lange eller lukkede.
Endnu bedre er det at øve med en ven eller et familiemedlem. Bed dem fortælle om noget, de kender godt, og afprøv de tre opfølgningsgreb på skift. Lad dem bagefter sige, hvornår de følte sig lyttet til, og hvornår de følte sig afbrudt. Deres oplevelse er mere værd end din egen vurdering.
Gentag øvelsen over flere dage med små variationer. Ét forløb handler kun om at vente efter svar, et andet kun om at bruge gæstens egne ord. Når du træner ét greb ad gangen, sætter det sig hurtigere i kroppen, og du behøver ikke tænke over det, når kameraet kører.
- Vælg en fiktiv gæst og skriv fem åbne spørgsmål
- Træn ét greb ad gangen
- Bed din øvepartner om ærlig feedback
Typiske faldgruber og hvordan du kommer ud af dem
Den mest almindelige faldgrube er at komme med et længere indlæg, før spørgsmålet endelig kommer. Gæsten ved ikke, hvad han eller hun skal svare på, og svarer på den del, der blev sagt sidst. Kort dit spørgsmål ned til én sætning, og gem baggrunden til en kort introduktion i begyndelsen.
En anden faldgrube er at hoppe videre, så snart du har fået et brugbart svar. Det føles effektivt, men gæsten mærker, at svaret ikke blev modtaget. Giv svaret et kort nik eller en enkelt bekræftende bemærkning, og vælg så bevidst, om du går dybere eller videre.
Endelig kan nervøsitet få dig til at klamre dig til din liste. Hvis du opdager, at du læser spørgsmål op uden at lytte, så læg papiret fra dig et øjeblik og stil et helt enkelt spørgsmål: hvad tænker du om det, du lige sagde? Samtalen finder som regel sin egen vej tilbage.
- Undgå lange indledninger før spørgsmålet
- Anerkend svaret, før du går videre
- Slip listen, når samtalen selv leder
Gode åbningsspørgsmål og opfølgning handler mere om at lytte end om at formulere. Begynd med ét åbent spørgsmål, tål pausen, og følg gæstens egne ord, når du skal videre. Øv dig lidt hver dag med en fiktiv gæst eller en villig ven, og ét greb ad gangen. Efter nogle uger vil du opdage, at samtalerne holder længere og føles roligere, både for dig og for gæsten.