Opfølgningsspørgsmål i efterårets samtaler: sådan lytter du dig frem

Midt i efteråret samles mange foreninger, virksomheder og lokale projekter igen efter sommeren, og der kommer flere samtaler, der skal ledes. Det er en naturlig anledning til at se på det, der oftest afgør, om et interview bliver levende: opfølgningen. Åbningsspørgsmålet sætter scenen, men det er det næste spørgsmål, der viser gæsten, at du faktisk har lyttet.

Jeg er Mette, og jeg har siden 2017 tilrettelagt øvelser for voksne begyndere. Det, jeg ser igen og igen, er, at folk bruger al deres energi på at forberede de første tre spørgsmål og derefter læser videre fra arket. Samtalen bliver en række separate svar i stedet for én sammenhængende fortælling.

De mørkere måneder har en fordel: du har tid indendørs, og små øvelser kan lægges ind i hverdagen. Med en kort rutine hver uge når du langt, før året slutter.

Næsten alle svar indeholder en lille dør, som gæsten selv har åbnet uden at gå igennem den. Det kan være et bisætningsord, en pause eller en vending som: det var ikke helt, som vi havde planlagt. Din opgave er at lægge mærke til den og spørge ind, ikke at gå videre til næste punkt på listen.

Prøv at skrive ét ord ned undervejs, når du øver. Ikke hele sætningen, kun det ord, der fik dig til at spidse ører. Når gæsten er færdig, bruger du ordet i dit opfølgende spørgsmål: Du sagde planlagt, hvad ændrede sig undervejs?

Det virker, fordi gæsten hører sit eget sprog igen. Det signalerer respekt og får svaret til at blive mere konkret. Samtidig undgår du at presse dine egne antagelser ind i samtalen, hvilket er en vigtig del af en rolig og neutral linje.

• Notér ét nøgleord pr. svar, ikke hele sætninger
• Brug gæstens eget ord i næste spørgsmål
• Vent to sekunder, før du taler efter et svar

Afbrydelser føles ofte som engagement, men for gæsten lyder de som utålmodighed. Foran et kamera bliver det tydeligere, fordi to stemmer, der overlapper, er svære at høre bagefter. En god vane er at lade et svar lande helt, før du reagerer.

Mange begyndere frygter stilheden og fylder den med et nyt spørgsmål. Prøv i stedet at nikke og vente. Gæsten fortsætter ofte af sig selv med netop den detalje, du ledte efter. Stilhed på tre sekunder virker lang for dig, men næsten umærkelig for en lytter.

Hvis du alligevel er nødt til at gribe ind, fordi tiden løber, så gør det med en venlig overgang: Det er vigtigt, kan vi vende tilbage til det om lidt? På den måde bevarer du respekten og samtalens retning på samme tid.

Du behøver ikke en studiesession for at øve. Aftal med en ven, en kollega eller et familiemedlem, at I laver en ti minutters samtale om noget hverdagsagtigt, for eksempel en hobby eller en rejse. Din eneste regel er, at hvert spørgsmål efter det første skal bygge på noget, den anden lige har sagt.

Optag gerne lyden på telefonen og lyt efter bagefter. Tæl, hvor mange gange du afbrød, og hvor mange gange du brugte et ord fra svaret. Tallene er ikke en bedømmelse, kun et pejlemærke, der viser fremgang fra uge til uge.

Efter fire uger kan du øge sværhedsgraden: vælg et emne, hvor du selv har en stærk holdning, og øv at holde den for dig selv. Det er netop den situation, hvor opfølgningen skal være åben og ikke ledende.

• Uge 1: tæl afbrydelser i en optaget samtale
• Uge 2: brug mindst tre ord fra gæstens svar
• Uge 3: øv pauser på to til tre sekunder
• Uge 4: vælg et emne, hvor du har en stærk holdning

Et åbent spørgsmål starter ofte med hvordan, hvad eller fortæl mig om. Det inviterer til en forklaring. Et lukket spørgsmål kan besvares med ja eller nej, og det har også sin plads, især når du vil bekræfte, at du har forstået rigtigt, eller når tiden er knap.

Typisk går samtalen bedst, når du veksler: først et åbent spørgsmål, der giver gæsten rum, derefter et kort, lukket spørgsmål, der præciserer. Du får både fortællingen og de enkelte fakta, og lytteren kan følge med uden at miste tråden.

Vær opmærksom på spørgsmål, der gemmer et svar i sig selv, som: Var det ikke frustrerende? De fører gæsten et bestemt sted hen. Omformuler til: Hvordan oplevede du det? Forskellen er lille, men den bevarer din neutralitet og giver gæsten lov til at bruge sine egne ord.

Sæt dig kort ned efter hver øvelse og stil dig selv tre spørgsmål. Fik gæsten lov til at afslutte sine sætninger? Brugte jeg noget af det, der blev sagt, i mit næste spørgsmål? Havde jeg lyst til at høre mere, eller læste jeg bare videre?

Skriv svarene i et lille notatark, og gem dem. Efter nogle uger kan du bladre tilbage og se, hvad der har ændret sig. Mange oplever, at det ikke er teknikken, der vokser mest, men roen i kroppen, når et svar tager en uventet retning.

I mine hold er det typisk den ro, deltagerne selv lægger mærke til først. Teknikkerne kommer med øvelse, men lysten til at høre efter er noget, du kan begynde at dyrke fra første samtale i denne årstid.