Hvad betyder det at køre et scenarie, og hvad er en debrief?

Et scenarie er den lille historie, en øvelse bygger på. Det består af en gæst, et emne, en tidsramme og et mål for samtalen. Gæsten er opdigtet, og netop derfor kan du øve uden at skulle tage hensyn til rigtige menneskers omdømme eller følelser. Du får et kort udgangspunkt på en halv side og har derefter nogle minutter til at tænke over, hvordan du vil åbne.

Ordet lyder højtideligt, men i praksis er det blot en aftale om, hvad vi spiller. Når rammen er klar, ved alle, hvad der er på spil, og hvad der ikke er. Du behøver ikke at være god til at spille teater. Du skal bare svare på de spørgsmål, du ville stille, og lytte til det, den anden siger.

Jeg plejer at sige til nye deltagere, at scenariet er en træningsbane og ikke en prøve. Du må gerne fejle, standse og tage et spørgsmål om. Det er netop dér, læringen ligger.

• En opdigtet gæst med navn og baggrund
• Et emne og en tidsramme
• Et mål for samtalen

I en øvelse har hver person en rolle. Den ene er intervieweren, altså dig. Den anden spiller gæsten og følger en kort rollebeskrivelse, som du ikke har set. Nogle gange er der en tredje person, som observerer og skriver noter. Rollen er ikke en maske, men en arbejdsdeling, der gør det muligt at øve præcis det, du vil blive bedre til.

Gæsten får ofte små træk, som du skal håndtere: en, der svarer meget kort, en, der taler uden at trække vejret, eller en, der går væk fra emnet. Det er ikke gjort for at drille dig, men for at give dig noget konkret at arbejde med.

Når rollerne skifter, oplever du samtalen fra den anden side af bordet. Mange siger, at det er den hurtigste vej til at forstå, hvordan et dårligt formuleret spørgsmål føles for den, der skal svare på det.

En tidsboks betyder, at øvelsen har en fast længde, ofte fem til otte minutter. Uret er der ikke for at stresse dig, men for at ligne virkeligheden, hvor tiden i en samtale altid er knap. Du lærer at prioritere, hvad du vil nå, og hvornår du skal runde af.

Mange begynder med at bruge for lang tid på den første del og får næsten ingen tid til det vigtigste spørgsmål. Med en tidsboks opdager du mønstret hurtigt og kan justere ved næste forsøg. Det er en lille ting, men den ændrer ofte, hvordan du planlægger dine spørgsmål.

Vi tager gerne øvelsen to gange med samme gæst. Anden gang kender du rammen, og du kan prøve en anden åbning eller en roligere opfølgning.

En debrief er den korte gennemgang, der følger efter øvelsen. Ordet kommer fra engelsk, men betyder bare, at vi sætter os ned og taler om, hvad der skete. Den er struktureret, så den ikke bliver til en vurdering af, om du er god eller dårlig. Vi ser på dine valg og ikke på dig som person.

Typisk starter vi med dig selv: hvad var du tilfreds med, og hvad ville du gøre anderledes? Derefter fortæller gæsten, hvordan spørgsmålene føltes, og observatøren supplerer med det, der blev sagt og hørt. Til sidst samler vi et eller to punkter, du tager med til næste øvelse.

Jeg lægger vægt på, at feedbacken er konkret. I stedet for at sige, at åbningen var fin, peger vi på, hvilket ord der gjorde spørgsmålet åbent, og hvor det blev lukket.

• Først din egen vurdering
• Så gæstens oplevelse
• Til sidst et til to punkter at arbejde videre med

Når vi gennemgår en øvelse, vender vi tit tilbage til forskellen på åbne og lukkede spørgsmål. Et lukket spørgsmål kan besvares med ja eller nej, mens et åbent spørgsmål inviterer gæsten til at fortælle. Begge dele har deres plads, men de virker forskelligt, og i en øvelse er det nemt at se, hvad der sker.

Hvis gæsten svarer med et enkelt ord, er spørgsmålet ofte lukket. Så kan vi sammen prøve at omformulere det, indtil svaret bliver en fortælling. Det er en lille øvelse i sig selv, og den gør dig mere opmærksom på dit sprog.

Du behøver ikke at undgå lukkede spørgsmål. Brugt rigtigt kan de skabe tempo eller bekræfte en detalje. Pointen er, at du vælger dem bevidst.

Du kan bruge de samme ord, når du øver hjemme. Find en ven eller et familiemedlem, aftal et lille scenarie, sæt et ur på tre minutter, og tag en kort debrief bagefter. Skriv ét punkt ned, du vil forbedre, og tag det med næste gang.

Det vigtigste er at holde øvelserne korte og regelmæssige. Det er bedre at øve ofte i små bidder end at forsøge en lang samtale en gang imellem. Over tid bliver rammen en vane, og du bruger mindre energi på at tænke på formen.

I vores kursusforløb følger vi samme rytme, så du kender begreberne fra første dag. Ingen forventer, at du er færdig, når du starter, kun at du vil prøve.

• Aftal et kort scenarie
• Sæt tiden på uret
• Hold en kort debrief
• Skriv ét forbedringspunkt ned